Clinic med Bo Kristoffersen

Sportshesten – optimal udvikling og præstation

Mandag d. 11. juni 2018
kl. 18.30 på Hesteklinik Herning

Alle er velkomne, men bindende tilmelding (først til mølle).
Se nederst på siden.

Program   

Clinic
Træning af spring-hest i ridehal/udendørs springbane
v/ Bo Kristoffersen. Rytter er Frederikke Strøm.
Paneldebat
Gerne med input og spørgsmål fra dig som deltager til panelet:
• Berider Bo Kristoffersen
• Rytter Frederikke Strøm
• Dyrlæge Gorm Carson
• Avler Jeanette Völz
• Beslagsmed Jan Krogh

Der er indlagt en pause med en forfriskning og mulighed for en snak med vores leverandører af tilskudsprodukter. 20% rabat hele aftenen.

Mere om panelet

Berider Bo Kristoffersen
Jeg har kendt Bo fra pony-dagene og derfor fulgt hans imponerende karriere fra læretiden her i Herning, til det succesfulde samarbejde med Rolf Göran Bengtsson og Holstenerforbundet og senest Absolute Horses. Bo er måske den danske træner, som har opnået de flotteste internationale resultater med sine ryttere. Bo er også med-indehaver af firmaet HH Care, som bl.a. leverer kosttilskuddene fra TRM og Equitop

Rytter Frederikke Strøm
Frederikke har været på pony-, junior- og youngrider-landsholdene.
Hun har netop startet ”Stable Stroem” her i Herning
Frederikke er testrytter i Clinic’ens praktiske del.

Dyrlæge Gorm Carson

Gorm er en erfaren hestedyrlæge, kiropraktor og tidligere rytter. Arbejdet med sportsheste har givet ham indgående kendskab til de faktorer der er væsentlige for optimal præstation og holdbarhed af hesten. Han er konsulent for Boehringer Ingelheim, der udvikler og producerer lægemidler og kosttilskud til heste.

Avler Jeanette Völz
Jeanette er uddannet ”pferdewirthschsftsmeisterin zucht und haltung” i Tyskland og har været hingsteholder i en årrække. Hun har produceret og grunduddannet nogle af toprytternes allerbedste heste. Nu arbejder hun på Blue Hors i administrationen, men avler stadig selv spring- og dressur-heste.
Beslagsmed Jan Krogh
Jan er en erfaren beslagsmed og tidligere military-rytter med opdateret videreuddannelse i bagagen.  Jan er en erfaren underviser og medforfatter til Gyldendals Hestehåndbog. Jan holder kurser og tilpasser sko i ind- og udland.
 

En lærerig aften

En clinic med relevans for alle hesteejere
Clinic’en tager udgangspunkt i springheste, men vi tror, at alle hesteejere kan finde guldkorn og inspiration. Uanset hvorfor, man har hest, så bør man altid tage ved lære af hesteverdenens allermest succesfulde. Vi vil diskutere aspekter af hele vejen frem til, at man har en Grand Prix springhest.
Optimér tilskuddene til din hest
I pausen kan man lære mere om de kvalitets-kosttilskud, vi har valgt at føre på klinikken. Ud fra vort kendskab til Jeres hestes journal, da kan brugen af tilskud optimeres. Der er også 20% rabat den aften.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er bindende (først til mølle)
Deltagelse er gratis, I skal blot sende en mail til info@hesteklinikherning.dk med navn, a dresse, tlf. og e mail på den/de tilmeldte personer, så sender vi en bekræftelse.Tilmelding senest den 04. juni, men pladserne fordeles efter ”først-til-mølle-princippet”.
En varm tak herfra til Boehringer Ingelheim, TRM og HH Care, som bakker op om arrangementet. Vel mødt til et par hyggelige og inspirerende timer.

Alice og Niels
Hesteklinik Herning