Fodring

Her er (mit) svar på to spørgsmål, som jeg bliver stillet hver uge:

Kan man måle i en blodprøve,
om hesten mangler noget?

 

Hvordan fodrer man sin hest bedst?

 

Hestens fordøjelsessystem er kompliceret. Gud brugte megen tid på at konstruere verdens mest specialiserede atlet, men han havde ikke forudset vor videre avl og staldfodring. Videre er de praktiske forhold i mange stalde komplicerede. Der er mange hesteejere med hver deres holdninger og andre mere eller mindre relevante forhold.

1.Grovfoder

Hø/wrap/ensilage/græs er hestens naturlige foder, og kaldes under ét for grovfoderet. Dog reduceres slibemidler ved forarbejdning, så man skal huske tandtjek, men det er et andet emne.

2.Kraftfoder (tilskuds- eller fuldfoder)

Kraftfoder (det i krybben): et tilskudsfoder er bedst. Idag kan vi regne med producenternes anbefalinger. For +20 år siden fik jeg tilgang til Kentucky's nye normer for hest. I Skandinavien brugte vi dengang normer for norske køer (programmet hed vist "huld"), som angav hvordan en ko kunne overleve. Jeg blev af adskillige hovedleverandører dengang bedt om at opdatere deres foder, bl.a. for DLG , Marstal med flere. Når jeg havde korrigeret et produkt, vidste de (og senere jeg), at samme gjaldt for alle deres produkter, fordi firmaerne bruger samme grundsubstans, som de derefter gør til deres eget varemærke, f.eks. Islandic Power, Trotters suprême osv.

Vi bruger/sælger Salvana (Favorit S), men der findes mange andre gode produkter fra en række foderleverandører. Faktisk findes der idag stort set kun velegnede produkter, men desværre mestendels komplicerede, ulogiske og dårlige foderplaner rundt i staldene.

 

Et tilskudsfoder er et fuldfoder overlegent

Kun enkelte heste passer til fuldfoderet, som oveni typisk er baseret på dårligere råvarer for at holde prisen nede. mens et fuldfoder måske kræver 3-4 kg om dagen. Et fuldfoder kræver typisk 3-4 kg om dagen til 500 kg hest. Anvender man derimod et tilskudsfoder, skal man typisk kun give 1-2 kg om dagen til 500 kg hest. Dermed er alt dækket ind, dvs vitaminer, mineraler, aminosyrer osv.

Supplér med mineral, lucerne og omega 3

Hvis man har nøjsom hest, eller giver meget grovfoder, da kan hesten ikke tåle så meget kraftfoder. Da suppleres med rent mineral:
Angiver sækken 2 kg, hesten tåler 500 gram uden at blive for tyk, da må du supplere med 75% af producentens rene mineral osv.
Omvendt med ædle heste i sport. De trænger typisk mere end de f.eks 2 kg. Da suppleres med ren havre.
Dvs at vi har for alle heste, syge/raske, kun har et tilskudsfoder i vor stald - og så et mineral. Vi bruger/sælger Minimax, men der findes andre).
 

Derudoversupplerer vi dog med Omega Olie og Lucerne. Essentielle fedtsyrer er katalysatorer i kroppens celler. Lucerne bibringer essentielle aminosyrer, hvilket forbedrer udnyttelsen af grovfoder (hø osv), noget med, at tøndens korteste stok bestemmer, hvad tønden kan indeholde, eller at kædens svageste led er afgørende for om man kommer op af bakken Hvis en hest mangler f.eks et mineral, da vil den tære på kroppens (mest skelettets) reserver, så man kan se ekstra "transit", dvs høje blodtal ved mangler.

Intet foderprogram (eller blodprøve)
erstatter fodermesterens øje

Jeg må afslutte kort og godt. Blodprøver kan bruges til meget, specielt ved syge heste, men for fodring, da kender vi og de fleste førende producenter idag hestens behov. Dvs. at lidt hovedregning er en sikrere investering end en blodprøve i fodringsmæssig sammenhæng.

 

Niels Tellerup