Normale hingsteplage kan kastreres stående. Hvis der er mange heste til stående kastration, eller hvis I ikke har mulighed for at køre med hesten så kommer jeg selvfølgelig hjem til Jer. Men ellers anbefales en aftale om formiddagen på klinikken. Ved såvel stående som liggende kastration kan hesten som regel komme med hjem kort efter operationen til rekonvalescens, næsten altid for foldophold og motion for hånd eller under rytter.
Klaphingste:
Betegnelsen bruges, når en testikel eller begge – ikke er placeret nede i pungen.
Føl fødes normalt med to nedsunkne sten.
Der er ingen grund til at afvente, om testiklerne falder ned: Hvis placeret i bughulen, så kommer de aldrig ned.
Hvis asymmetri, da er der enten tale om, at en af lyskekanalerne er vide, dvs. ikke har trukket sig sammen, da kan tarmene falde ud ved stående kastration.
Dvs. sådanne hingste vil vi altid anbefale kastreret liggende, hvilket gælder for alle hingste på to år eller ældre.
Ved liggende kastration fjernes også det meste af sædstrengen, hvilket reducerer risikoen for komplikationer.
Vi syr altid flere lag indvendigt og i huden oppe i lysken eller under bugen, men foretrækker et drænhul under pungen om muligt for at reducere hævelse efter operationen.
Hesten kommer ind til os om morgenen – eller efter aftale aftenen før. Vi ringer altid til ejer eller ansvarlige umiddelbart efter operationen og aftaler det videre forløb.
De fleste hjemsendes samme dag, men hvis vi har været i bughulen, eller hvis der har været komplikationer, så beholder vi hesten 1-2 dage efter operationen.
Vi anbefaler motion – dvs. såvel fold – som meget gerne en lang træktur hver dag for at undgå hævelse, smerter m.v.
Dog kan der blive behov for boksro – og trækture for hånd – i tilfælde af bughuleoperation.
Hestene beskyttes mod stivkrampe, og får smertestillende med sig hjem
Husk vi har fast pris for liggende kastration, uanset om testikler findes i bughulen. Tilbuddet gælder ikke, hvis hesten tidligere er forsøgt kastreret.